Kuratorisk introduktion til Martine Jacobs’ grundlæggende samling fra 1998 af Cansu Waldron

Martine Jacobs’ digitale praksis opstår fra et øjeblik før sprog, marked eller institutionelle rammer for \"digital kunst\" eksisterede.

Hendes arkiv med mere end 350 værker skabt mellem 1998 og 2007 er en af de mest følelsesladede og oversete kroppe af tidlig internetkunst - et dokument over, hvordan folk følte online, mens den digitale verden tog form.

Det, der gør 1998-samlingen så relevant i dag, er, at den ikke følger den dominerende fortælling om digital kunst fra sin tid.

I stedet præsenterer den en dybt personlig feministisk intervention i det tidlige web. Mens meget tidlig netkunst fokuserede på kode, konceptualisme eller softwareæstetik, vendte Jacobs sig mod protest, spiritualitet, længsel, sorg og de intime følelsesmæssige liv for kvinder.

Hun byggede et visuelt sprog for følelser i et øjeblik, hvor internettet endnu ikke havde lært at rumme følelser, og insisterede på, at sårbarhed ikke var en svaghed i den digitale sfære, men en form for forfatterskab.

 Denne position placerer Jacobs inden for en parallel linje af feministisk digital praksis, der endnu ikke er blevet fuldt historiseret.

Lang før sproget for digital identitet, kollektiv historiefortælling eller Web3-fællesskaber opstod, brugte hun allerede internettet som et følelsesmæssigt fællesskab - et rum, hvor delt sårbarhed blev en kilde til forbindelse og stille magt.

Af denne grund er hendes arkiv ikke kun relevant for institutioner som The Feminist Institute, men også essentielt for at forstå rødderne til nutidens kvindecentrerede digitale fællesskaber, herunder World of Women.

Jacobs’ indtræden i digital kunst begyndte i 1998, da adgangen til en Pentium II-computer og tidlige versioner af Adobe og Paint Shop Pro tilbød det, hun beskriver som \"komplet frigørelse.\" Klassisk uddannet i kul og pastel, genkendte hun straks potentialet i digital manipulation - dens evne til at lagre, forvrænge og genfortolke billeder med hidtil uset hastighed.

Mens jævnaldrende afviste computeren som kold eller uægte, nærmede Jacobs sig det som et sted for intimitet og indgød digitale billeder med varmen fra sin analoge sensibilitet.

Denne blanding af følelsesmæssig sårbarhed og modstandskraft definerer Jacobs’ arkiv, hvor intimitet, sorg og åndelig søgen konvergerer i en radikal påstand om kvindelig handlekraft.

Hendes arbejde behandler det tidlige internet som et rum for delt følelser, hvor sorg, empati og refleksion kunne eksistere åbent og kollektivt.

I en tid hvor traditionelle medier kæmpede for at formidle storstilet sorg, trak hendes digitale portaler over 100.000 besøgende, hvilket skabte et tidligt, horisontalt følelsesmæssigt fællesskab.

Gennem arkivet viser Jacobs, at sårbarhed ikke er svaghed, men en form for forfatterskab, og at kvindelig styrke ikke behøver at være begrænset af frygt, sociale forventninger eller teknologiske grænser.

Hendes praksis forudser nutidige bevægelser, der genvinder myte, identitet og magt, og demonstrerer, at de følelsesmæssige, politiske og åndelige indsatser i digital kunst er uadskillelige fra dens medium.

Alle disse værker får ny betydning nu, hvor arkivet officielt er blevet bevaret af Internet Archive.

Efter år med at risikere forsvinden gennem forældede grænseflader, udløbne software og browserbegrænsninger markerer denne anerkendelse et vendepunkt - der etablerer Jacobs’ praksis ikke kun som digital kunst, men som en historisk optegnelse af digital følelser.

Dette er betydningen af Martine Jacobs’ arkiv: det afslører de følelsesmæssige, feministiske og politiske rødder, der fortsat former digital kunst i dag. Det viser, at en af de vigtigste historier fra det tidlige web skete uden for den dominerende fortælling, skabt af en kvinde, der bruger digitale værktøjer til at kortlægge de indre landskaber i en verden i overgang.

Ensomme Buddha (1998)

Digital komposition / Spirituel ensomhed / Kromatisk meditation

Ensomme Buddha er et digitalt komponeret kunstværk skabt i 1998 ved hjælp af Paint Shop Pro på et Pentium II-system. En stiliseret Buddha-figur sidder i meditativ stilhed, øjnene lukkede, den ene hånd hævet i en blid mudra. Baggrunden stråler med blå og orange nuancer - en kromatisk aura, der fremkalder både indre fred og følelsesmæssig intensitet. Figuren fremstår isoleret, lysende og kontemplativ, hængende i et digitalt rum, der føles både helligt og melankolsk.

Dette værk tilhører Martine Jacobs’ Spirituelle Signalværker og Emotionelle Surrealværker, hvor åndelige ikoner fremstilles som ensomme transmittere af ro, modstand og refleksion. Ensomme Buddha er ikke bare et meditationsbillede - det er et digitalt relikvie af følelsesmæssig udholdenhed, skabt i en præ-platform æra, hvor åndelig kunst blev kodet pixel for pixel. Værket taler til spændingen mellem ro og isolation, tilstedeværelse og fravær, hengivenhed og længsel.

Cansu Waldron:   \"Åndelig søgen strømmer gennem arkivet, formet af en barndom præget af stilhed og senere rejser gennem Indien og Nepal. Mange stykker kæmper med spørgsmålet: Hvor går empati hen, når magten svigter? Ensomme Buddha afspejler dette indre blik og præsenterer stilhed som udholdenhed snarere end flugt. \"